Fyrre års erfaring inden for:

• Stilleben til haven
• Design af haver, altaner og udemiljøer
• Anlægning af haver
• Kreativ sparring til din have
• Jern og kobber - kar og potter
• Granitsten og kar
• Brolægning
• Havearbejde

Altid mange granitkar på lager

Vi køber hele tiden nye og unikke varer hjem.
Ring for mere info

Vintage stilleben i mange varianter

Hvem er Havekunsten?

Mit navn er Kim Pedersen. 

Jeg er kreativ anlægsgartner, har en kat der hedder Minimis og er desuden stifter, formand og eneste nulevende medlem af Foreningen “Gartnere med akut pollen og græs allergis-fællesforbund.” Jeg er aktiv gråhåret samt retningsforvirreret og jeg har et hemmeligt kærlighedsforhold til Marguritter og Scarlett Johansson. Mit job er min hobby og derfor kan disse flyde sammen. Det betyder at jeg godt kan sove en hel arbejdsdag for så at sove videre om aftenen.

Jeg elsker økologi, bier og haver med sjæl. En have kan godt både have singularis og treenighed uden at springe rammerne for god opførsel. Det er vigtigt at de haver jeg laver afspejler ejerens inderste sjæl, derfor kan der ved sagens start, godt være nogle grænseoverskridende øvelser ejer/gartner imellem – men det er for et fælles fyldestegørende formål.

Granit lægger mit hjerte nært. Ikke fordi det er lavet af sten men fordi man kan lave så meget lækkert med det. Jeg har altid mange kar, springvand og finurligheder af sten på lager – gi et kald hvis du vil inspireres.

Da min virksomhed jo er en form for håndværksmæssig forretning er jeg juridisk forpligtet at have et slogan på siden af min arbejdskøretøj – so here goes: “Ska du ha stilleben, granit eller træer, ring til Kim –  han har noget lækkert på lager!”

Nus en bi til vi ses
Kim P

Yep, det er mig Hippien herovenover. Send mig en mail ved at klikke på knappen eller ring 4084 1030

Mød os på livstil – og havemesser

Vi forsøger så ofte så muligt at komme ud på diverse have og livstilsmesser. Her kan du se nogle af de billeder vi tog ved Havemessen i Ballerup juni 2019. Vi orientere her på siden og på facebook hvor og hvornår du kan møde os. Vi forsøger altid at have et bredt udvalg af antikke granitkar, granitsten og kar samt spændende stilleben. Du finder altid noget unikt og anderledes på vores stande.

Vi er i skrivende stund i lang med at opbygge vores showroom på Agerlandsvej, hvor du kan blive inspireret og se vores mange unikke ting. Da vi ofte er ude på anlægsarbejder er det en fordel at booke en tid på tlf: 40841030.

Følg os på Facebook HER:

Inspirationsgalleri